Telefon: Systemisk terapi dækker i dag over en temmelig bred vifte af praktiske og teoretiske retninger, som jeg opfatter som del af den samme familie. En familie, som både har et historisk slægtskab og en fælles familiekultur.
De er alle udviklet på et fundament af socialkonstruktionistisk tangegang, som bygger på at vores virkelighed er socialt konstrueret. Dette betyder, at den måde vi forstår verden på, ikke med endelig autoritet kan siges at være mere sand eller sund end andre personers. Vi skaber verden sammen, gennem vores måder at tale sammen om den. Vi er således kun noget i relation til andre mennesker og mulighederne for terapeutisk forandring, ligger på samme måde, i fælles menings skabende processer.
I systemisk terapi, er der derfor fokus på relationer, samt måder at kommunikere på, med fokus på de systemer som kommunikationen og relationerne foregår i.
Den systemiske terapi bygger på, at man i højere grad ser mennesker som en del af et større system. Indre konflikter afspejles i ydre konflikter. I stedet for at man fokuserer på individuelle problemer, så forstås disse i en større sammenhæng af mennesker, fx familie eller arbejdspladser.
Systemisk terapi søger derfor at finde opfattelsen af og løsningerne til individuelle problemer, hos de personer som omgiver individet. Samtidig arbejder systemisk teori ud fra den tankegang, at alle handler ud fra bedste overbevisning. Denne holdning skaber et helt specielt arbejdsfelt, fordi alle problemer skal forstås ud fra en positiv sammenhæng, hvilket tvinger parterne til at reformulere de problemer de er i.
I 1950erne begyndte terapeuter at inddrage hele familien i behandlingen af ellers individuelt orienterede problemer. Her blev grundlaget for de systemiske tankers, indpas i terapeutiske sammenhænge, skabt ved at anskue psykologiske problemer, som skabt af relationer, frem for af psykiske fænomener inden i folk.
Da det mest betydningsfulde system for menneskelige relationer er familien, bruges også betegnelsen familieterapi.
I familieterapi er formålet at ændre kommunikationen og samspillet i en social gruppe, her en famille, så gruppens medlemmer får en mere tilfredsstillende tilværelse.
I systemisk terapi arbejdes der bl.a. med:
– At tænke i helheder, relationer og sammenhænge.
– At et problem kun kan forstås i den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del af.
– At en hver handling er påvirket af/ påvirker et utal aspekter, og må opfattes i relation til andre begivenheder, der foregår samtidigt, griber ind i hinanden, skaber eller måske vedligeholder hinanden.
Centrale begreber i systemisk terapi:
– Nysgerrighed.
– Uærbødighed.
– Cirkulære spørgsmål.
– Reflekterende spørgsmål.
– Anerkendelse.
– Domæneteori.
– Kontekst.